I februar meldte Peter Olsson, ejendomsinvesteringschef i AP Pension, der ejer det gamle Kvickly, ellers ud, at man forventede at kunne offentliggøre nye planer inden sommer, skriver Horsens Folkeblad.
Men sådan er det ikke gået, og AP Pension ved stadig ikke, om man skal rive bygningerne ned for at bygge noget nyt.
- Vi overvejer, om der også skal boliger og/ eller kontorlejemål ind i projektet, siger Peter Olsson. AP Pension har i flere år været i dialog med Horsens Kommune om, hvordan grunden bedst kan udnyttes.